Dagspasning

Idag, har været og er stadig en super hyggelig dag. Jeg mødtes med en veninde, som var hende vi også fik vores første kat fra, Cücü. Hun havde stødt på endnu en lille killing uden en mor ved det hotel hun arbejder på, og havde taget den hjem til sig selv, da hun også har en kat med killinger. Hendes egen kat ville dog ikke acceptere den lille killing, og da hun skulle på arbejde her i eftermiddag fra 16-00, havde hun ikke selv mulighed for at passe den lille. Så det blev min opgave idag, indtil hun kommer og henter ham efter arbejde. Han er så sød, og det kommer helt til at gøre ondt at skulle sige farvel, efter en hyggelig dag. Vi har idag kaldt ham Lilo.

Han er såå lækker.

14455944_10209959220713642_2128969085_o14467166_10209959220353633_1677210482_o

Tyrkisk bankkonto og opholdstilladelse

Hej igen allesammen.
Som i et tidligere oplæg, har jeg nu fået mig en tyrkisk bankkonto, og har fået indsendt min ansøgning til min opholdstilladelse.

For at få en tyrkisk bankkonto, skal man have et tyrkisk skattenummer, dette får man sjovt nok på skattekontoret, så afsted med os. vi kom frem, og efter at have fremvist pas, og oplyst mine forældres navne, var det ellers klaret på ikke mere end 2 minutter, helt gratis, og meget hurtigt. Derefter smuttede vi ellers ned i banken, her gik det ikke helt ligeså nemt. Her i tyrkiet, har de også et personnummer, ligsom vores CPR nummer, vores CPR nummer er på 10 tal, mens deres er på 11. Så damen der skulle oprette min konto, blev noget forvirret, da jeg ikke havde 11 tal i mit, men kun 10. Da jeg først får et tyrkisk person nummer, når jeg har fået mit ikamet, var det ikke til at fremskaffe, det gik dog alligevel, og efter at have fremvist skattenummer, pas og underskrevet minimum 10 steder, fik jeg oprettet min konto og 4 dage senere stod jeg med mit kreditkort i hånden.

Hvis man gerne vil have en opholdstilladelse her i Tyrkiet, er det nok nemmest at udfylde en ansøgning på nettet, det gøres ved brug af den her hjemmeside: http://www.goc.gov.tr/Main/

her trykker man blot på E-ikamet ikonet, også er du ellers igang.
Du kan opholde dig i Tyrkiet i 90 dage i en 180 dages periode. så fra du træder ind i landet, tæller du 90 dage tilbage, også kan du nemt holde styr på hvor mange dage du har tilbage. Når du er færdig med at udfylde din ansøgning, får du en tid, hvor du personligt skal møde op på visakontoret, med de krævende dokumenter. Her efter  får du en midlertidig opholdstilladelse, og en tilladelse til at forlade landet i 14-15 dage, efter noget tid, får du så dit ikamet med posten.  Ventetiden på denne samtale er pt. op til 3 måneder, men selvom du kun må befinde dig i landet i 90 dage uden, er dette ikke et problem. Din opholdstilladelse starter den dag, du indsender din ansøgning over nettet, så ingen stress, du kan sådan set være i landet i 89 dage, og indsende din ansøgning, uden problemer.

Til selve samtalen, skal du fremvise en helt masse papirer, som godt kan være meget forvirrende. Det er ting som en sygeforsikring, for alt den tid du ansøger, du skal kunne fremvise en bankudskrift med omkring 41.000 kroner (som viser du kan forsøge dig selv. Dette beløb gælder for 1 års opholdstilladelse, ansøger du om mindre, vil beløbet være mindre), du skal fremvise en lejekontrakt med notarstempel og en helt masse andet.

Jeg fik lavet min ansøgning færdig den anden dag, og har nu en tid på visakontoret sidst i november.

Hvis der er nogen som selv tænker på at tage springet og flytte til Alanya, så må i endelig spørger løs.

– Også må i have en god aften  😀

En lang opdatering… endelig

SÅ! er der nyt til bloggen. Jeg ved godt det er alt for længe siden! men nu kommer der også en del.

Grunden til der ikke er blevet skrevet så meget, har nok været på grund af masse praktiske ting herhjemme som bare hurtigt fylder dagen ud, også ligger man til sidst på sofaen og klokken er over midnat.

mit sidste indlæg, handlede om mit nye job. Det job har jeg ikke mere, da det ikke rigtig kunne betale sig, med de udgifter det gav hver måned, at skulle frem og tilbage 2 gange gange om dagen, da jeg havde pause midt på dagen, og derfor brugte en del penge på transport. hvilket gjorde at jeg kun ville tjene 500 lira om måneden, for et 10 timers arbejde, 6 gange om ugen. Så nu prøver vi at finde noget andet. indtil da, bruger jeg faktisk tiden herhjemme. Og selvom det ikke lyder af meget, så har vi en del som skal klares hverdag, så det er bestemt ikke bare afslapning ved poolen. Tror ikke jeg har brugt poolen i 2-3 uger. overraskende nok, så er faktisk en rimelig bleg dansker for tiden 😉

Jeg venter snart besøg, familie besøg, hvilket jeg glæder mig helt vildt til! Det bliver så dejligt at se dem allesammen, og jeg ville ønske hele familien og vennerne kunne komme på en gang, men desværre 🙁 Men det er snart, og lige op til min fødselsdag, så jeg kunne ikke være lykkeligere.

Som i jo nok godt kan se, så er bloggen blevet rykket, hvilket simpelthen er fordi, at det praktiske og hele designet, fra den side af, er meget bedre. Og at der er mange flere muligheder, for at lave et fedt design. Og det kan jeg super godt lide.
Der er udover en ny side, også kommet en del nye ting. Man kan nu i sidebaren til højre, finde et arkiv, de seneste nye oplæg, finde vej til facebook siden og meget meget mere. Så det er nu, meget nemmere at finde de enkelte indlæg.

Men hvad har jeg så lavet i alt den her tid?
Jamen, jeg har fået lavet en del i lejligheden, vi har fået 2 dejlige små katte – Cücü og Chello, vi har været inviteret til 2 tyrkiske fødselsdage, jeg har fået min tyrkiske bankkonto OG jeg har fået indsendt min ansøgning om opholdstilladelse! Der skal nok komme et indlæg omkring processen af begge ting, senere i dag. Nu går dagene bare i spænding, på at min familie kommer ned til mig, og at vi skal holde en  god fødselsdag, første gang udenfor Danmark.

Nyt job

Jep! På mandag starter jeg på mit nye arbejde i Saint Rosella. Saint Rosella er en fantastisk lækker læderbutik i centrum af Alanya. Butikken har både pels og læder, så der er lidt til hver en smag, og kvaliteten er i top, selvfølgelig.
Butikken har gratis pick-up og sender også gerne hjem til DK. Butikken er dansk ejet og har flere butikker rundt i Alanya, både tøj og sko, så skulle det være et par nye Nike sneaks, så skriver i endelig 😉

13898504_10154252738294404_979293248_o
Det er lidt med blandede følelser at jeg starter, jeg er både lidt nervøs for om jeg kommer til at klare det godt, men også super spændt for at prøve noget nyt! Timerne er der mange af, men har heldigvis en super dejlig pause midt på dagen, og det bliver rart at have en masse at lave, så jeg klager i den grad ikke!
Lønnen er passende, i hvert fald for os. Cemil har også startet nyt job i Asia Beach Hotel som sikkerhedsvagt, så det hele går faktisk rigtig godt!

1 måned

Dette billede blev taget, da jeg endelig så Cemil for første gang i  omkring 3 måneder.
13844108_1635150693465795_1927409392_o

At have et langdistanceforhold, er bestemt ikke det optimale. Et langdistanceforhold, kan medbringe et utal af negative følger såsom; Savn, jalousi, misstillid, tvivl og et væld af andre ting. Ligeud sagt, er et langdistanceforhold bare elendigt. Men selvom det ikke er det optimale og det virkelig kan tage meget på en, så havde klarede mig og Cemil det, sååå fantastisk! Og nu, er jeg stadig forundret over at der ikke var flere skænderier, episoder af mistillid, eller tvivl, for det var der virkelig ikke. Jeg stoler på Cemil, og han stoler også på mig. Jeg har altid vidst at det var ham jeg ville være sammen med, og har man haft nogen problemer internt i forholdet, så er de blevet udarbejdet. Det betyder dog langt fra, at det hele er/var rosenrødt og perfekt. For intet er perfekt. Men vi elsker hinanden og når vi er ved at dræbe hinanden over at glemme at slukke lyset eller bruge aircondition for meget, så gør det, ikke det store, for vi ender alligevel med at grine over det.

Det jeg prøver at komme frem til, er at jeg nu har boet her i Alanya i en måned, og jeg har det godt, vi har det godt og livet er godt. Og jeg er stadig sikker på at jeg tog den rigtige beslutning. Og jeg elsker mit liv her i Alanya.
Selvfølgelig savner jeg ting ved Danmark og min familie og mine venner, men det ændre ikke på, at det er her jeg skal være.

Den sidste måned er fløjet af sted, og jeg føler stadig at jeg kun har været her i  2 uger. Der er sket mange ting, i den måned her. Vi er kommet på plads i vores nye lejlighed, vi har fået vores egen hverdag sammen, vi har haft årsdag, vi har haft dansk besøg og ja, denne måned har været fyldt med nye oplevelser.

I aften skal jeg/vi ind at snakke lidt med en som arbejder i en læder/pels butik inde i centrum, omkring muligt arbejde. De har sagt ligeud at de håber jeg starter, og at jo hurtigere jo bedre. Men vi skal stadig lige have en lille snak, om hvordan det hele kommer til at forløbe sig. Efter snakken, tager mig og Cemil sammen en beslutning om hvorvidt vi syntes det ville være et godt sted for mig, at starte mit første job her i Alanya. Men timerne er lange og fridagene er korte. Men sådan er det bare 9 ud af 10 gange her i Tyrkiet. Men vi må se hvad det ender med. Men hvis det ender med job, så starter jeg formentlig på Mandag <3

Dansk besøg

I forgårs fik jeg et fantastisk besøg af 2 fantastiske piger, Tugba og Selma <3 Og vi havde en dejlig pool dag.

Dagen startede ud med en lækker brunch, lavet af mig og Cemil, så blev det til svømme konkurrencer, boldspil, kortspil og en masse afslapning. Omkring klokken 17, fik jeg også besøg af en dansk pige, som er på ferie hernede, som tilfældigvis er frisør! Så mit slidte og afspaltede hår, fik også lige en opfriskning – Til dejlige billige tyrkiske penge.. omkring 100 kr 😉

Om aftenen stod den på en lækker middag, hos mig og Cemils favorit sted, Melanie oh senere på aften blev der selvfølgelig drukket en masse te <3 Det var dejligt med lidt dansk besøg i en ellers meget tyrkisk præget hverdag.

13871670_10209415005388599_1146113818_n (1)

Årsdagen

Dagen igår var ligeud fantastisk! Vi stod tidligt op, og blev hentet udenforan vores lejlighed. Vi skulle nemlig på Jeep Safari oppe i bjergene. Safarien bød en masse forskellige sjove aktiviteter blandt andet et besøg i en lille landsby hvor vi fik lokal tyrkisk mad og muligheden for at besøge deres moske og landsbyens egen lille bazar, efterfølgende stod den på frokost i Dim Cay. Vi var 3 biler som kørte sammen, og i alt den tid vi kørte rundt i bilerne oppe i bjergene stod den på en meget seriøst intern vandkamp, både for små og store 😉

Vi kom hjem omkring klokken 16, vi fik os en lille lur og slappet lidt af og gjort os klar. Klokken 19:30 stod den på en lækker og romantisk middag på restaurant Prima og så smuttede Cemil ellers  videre på arbejde. <3

Fantastisk lækker dag <3

Hemmeligheder

Imorgen d. 19 juni, har mig og Cemil været sammen i et år. Og det skal fejres. Vi skal derfor ud at spise en lækker middag, også har Cemil nok arrangeret noget også 😉

Idag, skal jeg mødes med en sød pige, som også bor hernede. Hun arbejder i en smykkeforretning, så vi skal på jagt efter en fin gave til Cemil. Cemil aner intet, og tror bare vi skal have en kop kaffe 😉

Hernede er det nemlig rigtig svært for mig at købe gaver, eller lave andre overraskelser, da jeg som sagt før, aaaaltid render ind i folk som mener jeg skal betale det dobbelte, blot fordi jeg er lyshåret og derfor pr. automatik turist…. Men så er det jo godt, at jeg har min søde veninde, som kan hjælpe mig uden om turistfælderne.

Ellers skal dagen idag, nok bare stå på afslapning 😉

Frygten…..

Der har været lidt stille på bloggen her på det seneste, det må i meget undskylde. Jeg lover der nok skal komme gang i den her de næste par dage, men timerne og dagene hernede er virkelig fløjet afsted!

Som næsten alle jo godt ved, har der her i Tyrkiet været forsøgt et militærkup. Dette har resulteret i en stor frygt for at nærme sig landet. På nogen punkter, kan jeg godt forstå frygten. Men det ville være, hvis man rent faktisk befandt sig hvor militærkupet fandt sted. Og ikke flere tusinde kilometer derfra.

Der har endda været rigtig mange som har været bange for at rejse til dejlige Alanya, hvilket jeg slet ikke forstå. Men igen, hvis man kun vælger at høre hvad der bliver fortalt i nyhederne, kan jeg godt forstå, at man kan føle sig skræmt. Men en negativ nyhed, har altid været mere spændende at videregive end en positiv. Men jeg tror virkelig ikke at journalisterne, som skriver de mange artikler, ved hvordan det kommer til at have indflydelse på de steder de skriver om. Folk er blevet skræmt over det indblik af Alanya som er blevet videregivet igennem de forskellige nyhedsartikler, at folk aflyser deres ferier og vælger at tage andre steder. Hvilket er SÅ trist!

Der blev igår skrevet et super oplæg på Facebook, som beskriver mine tanker rigtig godt. Manden som skrev oplægget hedder Leif Lausten og er ejer at det velkendte AL Homeservice her i Alanya, og kender derfor rigtig godt til byen. Han skriver:

”Til den journalist fra MetroExpress som ville høre hvordan det går her i ALANYA, men ikke vil have det som kommentar på hendes oplæg…. 

Her er helt stille, roligt og skønt…? alt er som det plejer at være… Selvfølgelig snakker befolkningen, men derud over er alt i den skønneste orden her…
Det største problem som vi har her i ALANYA området i år er, at der er mange journalister som skriver en masse om Tyrkiet, Syrien, terroren osv….. Men de glemmer bare at risikoen er lige så stor i resten af Europa …. De glemmer også at sætte sig ind i at Tyrkiet ca er 61,5 gange støtter end lille Danmark…. De glemmer også at der er ca. 800 km til Istanbul fra ALANYA … Samt at der er ca. 1500 km til den syriske grænse… Ca samme afstand fra Kolding til Firenze i Italien…..
Prøv nu at skrive noget godt og positivt om ALANYA området… Det er jo alle de lokale som lider under de manglende turister, hvor de normalt tjener deres penge så de kan få mad på bordet hver dag …

Der bliver jo ikke brugt den samme spalteplads på De andre steder i Europa hvor der har været terror, alle tager jo stadig til Paris, Brussels Tyskland osv…., der er jo heller ingen som er bange for at tage til København …. Hvor der næste hver uge bliver skudt, stukket med kniv og hvor der jo også hare været terror….

Kom nu lige lidt på sporet igen… alle jeg der tjener penge på at skrive om Tyrkiet / ALANYA….
Jeg vil gerne give en lejlighed gratis i en måned, hvis der er en journalist som har lyst til at følge hverdage her i ALANYA hele døgnet i en måned…. Og ikke kun hvor man går i gennem basaren midt på eftermiddagen i 10 min….
Men bruger den tid der skal til for at sætte sig rigtig ind i hvad og hvordan det er at bo her / være på ferie her i skønne ALANYA området…?
Mvh Leif A.L.
God ferie / dag til jer alle ????”

Og ja, der har været former for demostrationer (Som nyhederne sikkert ville kalde det), som mere har fungeret som en hyldest til præsidenten og det fejlede militærkup her i Alanya. Men de folk der gik ned langs gaderne igår aftes, var små børn, familier, gamle mennesker som unge, og mænd og kvinder. Og IKKE en flok sindssyge mennesker som kun var ude på ballede og vold, tværtimod.

Så er jeg bange for at være her, og bo her? NEJ det er jeg ikke!

Tja, det var vidst alt jeg gerne ville sige for idag, og omkring det der sker her i Alanya.

kort men lækker opdatering

Idag har for det meste stået på lidt lækker pooltid. også har vi været nede at handle i Metro.
Aftensmaden har i dag stået på kyllingebryst med mozarella og tomat, vandmelonsalat og flødekartofler. Og ja! kylling og flødekartofler. I Danmark, ville det nok have været det bedste match, men det ved Cemil jo ikke. Så jeg har bare en større mulighed for at lave flødekartofler til ALT! I looove it! og det gør Cemil også – så hvorfor ikke? 😉

13649500_10209284386603211_783430161_n (1)