Der har været lidt stille på bloggen her på det seneste, det må i meget undskylde. Jeg lover der nok skal komme gang i den her de næste par dage, men timerne og dagene hernede er virkelig fløjet afsted!

Som næsten alle jo godt ved, har der her i Tyrkiet været forsøgt et militærkup. Dette har resulteret i en stor frygt for at nærme sig landet. På nogen punkter, kan jeg godt forstå frygten. Men det ville være, hvis man rent faktisk befandt sig hvor militærkupet fandt sted. Og ikke flere tusinde kilometer derfra.

Der har endda været rigtig mange som har været bange for at rejse til dejlige Alanya, hvilket jeg slet ikke forstå. Men igen, hvis man kun vælger at høre hvad der bliver fortalt i nyhederne, kan jeg godt forstå, at man kan føle sig skræmt. Men en negativ nyhed, har altid været mere spændende at videregive end en positiv. Men jeg tror virkelig ikke at journalisterne, som skriver de mange artikler, ved hvordan det kommer til at have indflydelse på de steder de skriver om. Folk er blevet skræmt over det indblik af Alanya som er blevet videregivet igennem de forskellige nyhedsartikler, at folk aflyser deres ferier og vælger at tage andre steder. Hvilket er SÅ trist!

Der blev igår skrevet et super oplæg på Facebook, som beskriver mine tanker rigtig godt. Manden som skrev oplægget hedder Leif Lausten og er ejer at det velkendte AL Homeservice her i Alanya, og kender derfor rigtig godt til byen. Han skriver:

”Til den journalist fra MetroExpress som ville høre hvordan det går her i ALANYA, men ikke vil have det som kommentar på hendes oplæg…. 

Her er helt stille, roligt og skønt…? alt er som det plejer at være… Selvfølgelig snakker befolkningen, men derud over er alt i den skønneste orden her…
Det største problem som vi har her i ALANYA området i år er, at der er mange journalister som skriver en masse om Tyrkiet, Syrien, terroren osv….. Men de glemmer bare at risikoen er lige så stor i resten af Europa …. De glemmer også at sætte sig ind i at Tyrkiet ca er 61,5 gange støtter end lille Danmark…. De glemmer også at der er ca. 800 km til Istanbul fra ALANYA … Samt at der er ca. 1500 km til den syriske grænse… Ca samme afstand fra Kolding til Firenze i Italien…..
Prøv nu at skrive noget godt og positivt om ALANYA området… Det er jo alle de lokale som lider under de manglende turister, hvor de normalt tjener deres penge så de kan få mad på bordet hver dag …

Dagen igår blev brugt på afslapning på den smukke Dim Cay. Vandet i floden Dim Cay kommer fra Konyas højsletter, og efter at have løbet 200 kilometer syd på, ender den ud i middelhavet i Tosmur, øst fra Alanya.

Vandet kommer som sagt helt oppe fra bjergene, hvilket gør vandet afsindigt koldt! Jeg syntes det kunne være sjovt at skubbe Cemil i vandet, da han havde brokket sig over hvor koldt det var inden vi tog afsted. Da jeg så selv, blev skubbet i efterfølgende, fik jeg et kæmpe chok over hvor koldt det egentlig var.. Men det var da dejlig forfriskende, de 3 sekunder jeg nu kunne holde ud at være i vandet 😉

Dim Cay er et oplagt sted hvis man skal hygge med noget lækkert mad, og bare slappe af. Selve området er opbygget sådan at man sidder i sin egen lille ”tømmerflåde”, hvor der er siddepladser rundt omkring og et stort bord i midten, i siderne og på gulvet er der lagt en masse puder op, så at tage en lille lur er også meget dejligt, og noget mange gør hehe 😀

Dim Cay, er ikke bare ét enkelt sted hvor dette finder sted. Der er mange forskellige slags resturanter som tilbyder dette, som hver især er bygget lidt forskelligt op. Vi endte med at tage et stop meget langt oppe i bjergene. Denne gang, havde vi vores lille ”tømmerflåde” højt oppe i træerne, med udkig over en stor del af floden. Til at starte med sad vi dog nede ved vandet, da vi ville have en dukkert 😀

Medbragt mad er ikke noget som finder sted, så at der bliver bestilt lidt mad hen af dagen, er nok en meget god forretning for ejerne, da det ikke koster noget at komme ind. Jeg fik på anbefaling af Cemil, prøvet en helgrillet Ørred, som faktisk smagte over alt forventning. Dagen gik på at spille Uno, spise mad, bade og tage en lille lur. Vi var der nok omkring klokken 12 og tog først hjem igen omkring klokken 17-18. Men timerne flyver afsted når man er deroppe 😀

Idag, starter den 3 dage lange Bayram. Bayram som også bliver kaldt for sukkerfesten, er noget som mange tyrkere ser frem til. Festen bliver holdt som en fejring af slutningen på fasten og minder lidt om den danske fastelavn, som indebære en masse slik og sjov. Børn kan i disse dage, også finde på at gå rundt og banke på dørene og forvente godter, eller lidt småpenge, hvis man ikke lige har fået fyldt slikskabet endnu.

Efter den lange faste, fejre man med at spise en masse slik, og tilbringe tid med familien. I denne tid, er der meget fokus på familien, og mange tyrkere tager langt for at være sammen med familien og besøge deres kæreste. Dagene op til Bayram er det stort tilbud på slik og de kendte ”turkisk delight”, samt holder mange butikker, såsom tøjbutikker også tilbud på deres vare. Når man skal ud at hilse på familie, som man måske ikke har set siden sidste Bayram, vil man gerne se flot ud, og derfor går mange tyrkere på indkøb efter noget nyt og lækkert tøj.

Jeg tror personligt det må være nogen gode og glade dage, som Bayram bidrager til. Mange af tyrkerne har fastet omkring en måned. Når man tænker på hvor varmt det kan blive hernede, og at en stor del af tyrkernes arbejdsdag er på omkring 8-9 timer med én ugentlig fridag, kan det kun være rigtig hårdt for kroppen at skulle undvære mad og drikke så mange timer om dagen. Den hårde faste, går også meget udover humøret, og man skal ikke sige for meget forkert til en sulten, træt og tørstig tyrker, før det ender galt. Så et par dage med masser af slik, sukker og latter, må da være fantastisk. Det lyder i hvert fald for mig, som en super afslutning på nogen meget krævende dage!

For os danskere er det utroligt billigt at leve her i Alanya, i mit tidligere indlæg så i selv hvor meget mad man kan få for sine penge.
Det her er vores lejlighed:

Den er omkring 60 kvadratmener, hvilket ikke er alverdens, men vi er også kun mig og Cemil, så det passer egentligt fint! Vi giver lige godt  2500kr for vores lejlighed om måneden. Den husleje ville man måske kunne få et lille værelse på maks 30 kvadratmeter i Danmark.

Billigenheden på vores lejlighed er fantastisk! Vi bor 100 meter fra Oba centrum, og vi bor 100 meter fra stranden. I selve lejlighedskomplekset har vi en masse andre goder. Inde under lejen har vi også fri benyttelse af en lækker pool, træningslokale, sauna, spa, tyrkiskbad og en lækker fælles lounge. Lejligheden har en stor og høj mur hele vejen omkring sig, og for at komme ind i lejlighedskomplekset skal man indtaste 2 forskellige koder. Så stor sikkerhed er også en af de mange goder!

Ved poolen, har vi et grill område, med udendørs køkken, gasgrill og stort spisebord. Inde i fælles loungen har vi te og kaffe til rådighed, stort fladskærms tv, kæmpe sofa, samt en lille spilleplads med det obligatoriske ”okey” spil sat op, omkring 2 borde. ALT sammen for den sølle sum af 2500kr.

Mange danske pensionister, og  pensionister generelt, vælger at bosætte sig i Alanya, hvilket jeg syntes er en fantastisk ide! Man ville ikke skulle kæmpe med økonomien, da man som sagt, kan komme rigtig langt med danske penge hernede.

Det er faktisk sådan, at hvis du som førtidspensionist eller folkepensionist er skattefritaget i Tyrkiet (så længe du har søgt om det). En førtidspensionist som er flyttet efter 2013, vil faktisk have hele 13.165 kr. udbetalt hver måned, hvis de bor i Tyrkiet.

Du vil som pensionist derfor have ca. 5.690 lira på din bankkonto, hver måned, og med en husleje på 2500 kr. (1000 lira), ville du kunne leve et helt udmærket liv hernede. Du ville leve betydeligt bedre end størstedelen af befolkningen her i Tyrkiet. Du ville i hvert fald ikke skulle have de samme grubler, omkring økonomien, som du ville have der hjemme, med 13.165 kr. udbetalt om måneden.

Hvorfor der ikke er flere, der vælger at bosætte sig i lande, ligende Tyrkiet, forstår jeg ikke.

Dagens gøremål: Stadig få anskaffet et tyrkiskmobilnummer! 

En af de bedste goder ved at bo her i Alanya og Tyrkiet generelt, er efter min mening den daglige bazar, som finder sted hver dag, på en ny gade. Vi har været heldige og har vores bazar hver torsdag, lige udenfor lejligheden. Bazaren har både en tekstil, krydderi, oste, grønsags og frugt afdeling, hvilket skaber store muligheder for at købe billige men store mængder, af lidt af det hele. Det meste bliver solgt til kilopris, og at købe et kilo friske gulerodder for 2 lira (4,63 kr) er lige til at overkomme.

Det her er vores køleskab lige pt.

Alt det som ses på billedet, blev købt i bazaren dagen efter jeg ankom, og jeg nyder det hveeer dag! Følelsen af at kunne fylde sin krop med gode og sunde råvare er fantastisk. Ting såsom chokolade, kager og diverse andre usunde sager, findes stort set ikke i bazaren. Dog blev der solgt hjemmelavede majs chips, sammen med 20 forskellige slags nødder, som jeg ikke kender halvdelen af! 😀 Men pointen ved det er  nok bare, at jeg elsker den lette og billige mulighed for at kunne leve sundt!

Den dag i bazaren brugte vi sammenlagt 25 lira (57,92 kr) for de penge fik vi: 1 kilo kirsebær, 1 kilo gulerodder, 1 kilo grøn peberfrugt, 1 kilo tomater, 2 slags store poser fyldt med nødder, 1 pose rosiner, 1 vandmelon, 1 ukendt melon (hehe), 1 salat hoved, 1 kålhoved og en masse agurker. – så det er i hvertfald ikke priserne, som kan bruges som en dårlig undskyldning, for ikke at benytte bazaren og derved også hjælpe lokalbefolkningen, samt at hjælpe en selv med en masse sunde muligheder.

Udover at bazaren bidrager til en sundere hverdag, hjælper det også at være flyttet hjemmefra. Man kan helt selv være herre over, hvad der befinder sig i ens køkken (lige udover Cemils trang til chokolade og nutella).
Min morgenmad har de sidste dage bestået af cornflakes og frisk frugt fra bazaren.

Det giver altså bare en bedre følelse at spise dette, end at fylde ens krop med toast brød og pålægschokolade. Selvfølgelig kan man også leve sundt i Danmark og alle andre steder, men det er i hvert fald 10 gange nemmere for MIG hernede. Og siger slet ikke, at jeg lever 100% sundt, man kunne med garanti finde noget meget sundere end cornflakes. Men det er bedre end det jeg plejede at fylde min krop med <3

Dagens opgaver: Få lettet røven fra stolen her og ned i træningslokalet + få anskaffet mig et tyrkisk mobilnummer!

Da jeg jo flytter til Alanya og ikke blot skal på en lang ferie, kræver det en opholdstilladelse. Hvis du har tænkt dig at opholde dig i landet i mere end 90 dage, indefor en 180 dages periode skal du have et såkaldt ikamet.

Jeg har længe prøve at finde svar på hvad det kræver at få et ikamet – hvilke papir skal jeg have med, hvordan får jeg alle de papir det kræver, hvad koster det hele egentlig…

I min jagt på svar, mødte jeg en sød pige som var en kæmpe hjælp! og som endda tilbød at gå igennem processen med mig, og tage med mig rundt på diverse kontorer (hvilket med sikkerhed, bliver et tilbud jeg hænger hende op på, haha)

Mange hernede vælger at tage penge for at hjælpe ”turister” med alle disse ting, men mange mennesker vælger også at gøre det af ren hjælpsomhed. Det syntes jeg er fantastisk! Når man tænker på hvor mange hvor mange penge der kræver at flytte i forvejen, så er det dejligt med en hjælpende hånd, istedet for lidt mere modgang. For nemt er det hele ikke, men jeg er sikker på det hele nok skal lykkes. Og den dag jeg står med min opholdstilladelse i hånden, vil i være de første der hører om det, det lover jeg!