Jeg har haft en del at se til her for tiden, og jeg fik da helt glemt at lave et opslag om mit indlæg i AlanyaBloggen for Tea, hvor jeg var gæsteblogger.

Tea spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at fortælle lidt om hvordan det har været at flytte her til Alanya, og nu hvor det var præcist 1 år siden at jeg flyttede, syntes jeg da det passede meget godt.

Så indlægget kommer her, det skal i da heller ikke snydes for.

Gæsteblogger: Cecillies første år i Alanya

SÅ er der noget om vores Van tur! jeg VED godt det har taget alt alt for længe, men jeg har bare haft super meget at se til og jeg syntes aldrig det stopper!

Men nu kommer det!

Jeg må nok skuffe på billede fronten, da de 4 dage virkelig fløj afsted og vi havde travlt med en helt masse andet, ikke mere end det, men så var der også alvorlig sygdom i familien hvilket gjorde at det ikke altid lige passede med billederne.

Men derfor var det stadig en super god tur! Både mig og Cemil havde været lidt nervøse for hvordan det hele nu gå og hvordan modtagelsen ville være – for at være ærlig! MEN det gik  vildt godt ! og alle var super glade! Der blev hilst på det meste af familien og brugt en masse timer på en masse oversat snak, og at SPISE ! jeg lavede virkelig ikke andet i 4 dage…

Men det var en super god tur, og hele familien var så sød og glad for at se os.
Det var ikke fordi vi lavede en helt masse, vi brugte faktisk bare tiden på at lære hinanden at kende og nyde den tid vi nu havde sammen.

Jeg tror ikke det har været så forskelligt fra hvad alle andre, der har været hjemme hos svigerfamilien har oplevet og lavet. Men det var en super god tur, og jeg blev faktisk enormt overrasket over selve Van. Man kan sammenligne Van Centrum lidt med at gå ned af strøget i københavn, men bare hvor alle butikkerne lige er dobbelt så store ! også var det så sikkert også ligeså koldt om i DK på det tidspunkt 😉 Hotellet vi boede på var også super lækkert, selvom vi ikke rigtig så andet end lobbyen, da vi stort set var hos familien hele tiden.

Næstegang der bliver vi dog indlogeret hos storesøster, mand og børn, hvilket også bliver super hyggeligt!

Alt maden var dog nok turens højdepunkt! for nøøøj hvor blev der brugt meget tid på det! og nøøj hvor var det god mad! maden blev selvfølgelig spist på tyrkisk manér med opdækning på gulvet, og uden nogen form for kniv. Jeg blev dog tilbudt en alt for stor lommekniv, men kunne godt lige nøjes med klør fem som alle de andre 😉
Mad var der altid rigeligt af, og også tit alt for meget, og kufferten blev da også fint fyldt helt op da vi skulle retur igen!

Det var en super tur, og jeg glæder mig til vi kan komme afsted igen!

Nu er det igen igen, længe siden der har været noget på bloggen. Men jeg føler heller ikke jeg vil skrive noget, bare for at skrive noget. – De sidste uger, er gået med arbejde, rengøring og nogen få småting.

Vi har i sidste uge, fået vores lille kat Cücü steriliseret, hvilket har taget en del af vores tid, da vi samtidig også har Chello gående herhjemme… og da Cücü helst skal holdes i ro, giver det lidt nogen problemer i en ikke alt for stor lejlighed 😉 – Men det går, og hun er snart helt frisk igen snart!

Cemil havde fødselsdag igår! 27  år puuha en gammel mand jeg har mig 😉
Dagen blev fejret med lækker hjemmelavet brunch lavet af mig ! – masser af gaver, god mad og selvfølgelig kage senere på dagen. stille og roligt, men lige som vi godt kan lide det. Tyrkerne fejre næsten ikke deres fødselsdage, så det er ikke noget man går vildt meget op i. Det var endda Cemil der ringede hjem til familien og ikke omvendt. noget jeg ikke helt forstår, men så er det jo godt der kommer lidt danskhed ind i hjemmet!

Dagen startede ud med en blanding af det hele, tyrkisk morgenbrød, røræg, tomat, agurk, ost, amerikanske pandekager og hjemmelavet syltetøj. Så ja et godt miks mellem dansk og tyrkisk!

En god dag, med en dejlig mand <3

NÅR! men til det mest spændende! VI SKAL TIL VAN!

Jep, vi tager til Van d. 4 marts og besøger hele familien Aydin!
Vi skal dog kun være der i et par dage, men det er stadig meget specielt. Det er ikke alle der får lov til at komme med hjem, og man skal endda helst være gift, og især hvis man vil bo på samme værelse! – vi har dog booket det mest fantasiske hotelværelse på DoubleTree Hilton Hotel By Van, og jeg glæder mig! Da Cemils storebror Zafer arbejder på hotellet får vi nemlig halv pris på opholdet og alt der er i hotellet såsom spa og maden.

Det kan godt være det lyder fornemt med 4 dage på Hilton hotel, men det er virkelig billigt.
Billetterne fås ned til 250 lira pr, person tur/r og hotel opholdet kommer kun til at koste 360 lira for os begge, hvilket slet slet ikke er noget, når man tænker på  kvaliteten.

Jeg har arbejdet meget her på det sidste, og jeg syntes ikke jeg laver andet. Så nu skal der ske lidt, jeg skal til frisøren med min veninde imorgen og lige om lidt smutter vi til Van!

Så er dagen ved at være her, hvor jeg skal til Danmark igen efter mange måneder her i dejlige Alanya, og sammen med min dejlige kæreste.

Det er nok med lidt blandende følelser faktisk.. jeg nyder virkelig mit liv her i Alanya, og at kunne være sammen med min kæreste hver dag. Jeg har nu været her i næsten et halvt år, jeg kom d. 29 juni, og nu er det snart jul – omkring 5 måneder – 176 dage har jeg været her, og her er dejligt, og jeg har aldrig fortrudt mit valg.

Jeg har i et år haft et langdistance forhold med min kæreste, hvilket er MØG hårdt, for at sige det direkte.. så det bliver godt nok underligt, ligepludselig at være tilbage og væk fra hinanden.

MEN det bliver jo selvfølgelig fantastisk at se mine venner og familie igen. for dem har jeg godt nok også savnet, selvom tiden er fløjet afsted. Det er godt nok gået hurtigt, og der er godt nok også sket en helt masse siden første dag.. men det har været dejligt, og en kæmpe oplevelse.

Nu glæder jeg mig til at skulle hoppe på flyveren og lande i dejlige københavn imorgen. jeg glæder mig til alt julemaden, hyggen og ikke mindst at være tilbage til alt det man kender så godt.

Hele ugen er stort set booket op med diverse ting, så jeg er sikker på det kommer til at gå alt for hurtigt!

Tiden her flyver virkelig hver dag, jeg har stadig ikke fået pakket… det må blive engang i aften. Imorgen klokken 9:10 går turen mod Antalya, og klokken 16:25 burde jeg være på dansk jord igen. <3

God Jul allesammen ! !

Så har jeg endelig, efter mange måneders ventetid endelig fået mit ikamet med posten, jeg har derfor et dejligt kort med mig, der siger jeg gerne må være her !

Jeg har fået mit foreigners ID nummer, og det er ret så dejligt

Lige siden jeg havde de første tanker om at flytte herned har jeg tænkt, at jeg da aldrig ville kunne få det skide kort, og det var alt for besværligt og at noget ville gå galt. Nu sidder jeg i min egen lejlighed, i tyrkiet med mit kort i hånden, det er lidt vildt. Det har godt nok taget sin tid, men nu har jeg det og nu kan jeg endelig slappe af.

Den søde postmand ringer til mig, starter med at snakke tyrkisk, jeg fatter intet. Efterfølgende bliver det bare til ”are you home?” og det kan du tro jeg er, jeg har ikke kunne tænke på andet hele dagen, og stod tidligt op, så jeg var helt klar når det endelig kom.

Jeg er glad, og det er en super god torsdag!

Så er det ved at være jul snart, igen i år, og jeg må sige at det er underligt, ikke at være i Danmark. Der er ikke rigtig noget der hedder jul her i Alanya, og de arrangementer der så er, bliver bare ikke gjort som det gør der hjemme. Jeg vil så sige at jeg i år, er blevet mere mere juleskør, og glæder mig sååå meget til at komme hjem og kunne mærke julen rigtigt.

Det er godt nok underligt at rende rundt i december, med 19 grader og høj sol, og udsigt til en pool og strand. Så julestemningen er nok lidt sværere at finde frem, men det kommer når jeg lander i danmark, det er jeg sikker på. Vi har dog snakket om vi skal finde et juletræ, dog bare et billigt plastisk et, men det er bedre end ingenting !

Jeg har ikke fået lavet særlig mange juleting her i år, men det kan jo stadig gøres. Jeg har dog fået lavet vaniljekranse. Men uden en vægt eller nogen form få målebæger, er det ikke så nemt, men  nu er der blevet købt en køkkenvægt, og kagerne er lige som de skal være.

Jeg har også endelig fået købt min billet, og jeg kommer derfor  til danmark  d. 23 dec, og når derfor ligepræcis julen. Jeg er dog lidt bekymret for at der skulle ske noget, så min rejse bliver rykket, men jeg krydser fingre. og jeg må sige at jeg glæder mig en del til at lande i lufthavnen, og mærke den store julestemning, og se den forhåbelige dejlige flotte pynt allesteder.

sidst jeg skrev, der havde jeg lige fået mit ikamet/opholdstilladelse, og jeg venter stadig spændt på at det kommer med posten! Senere i aften skal der nok blive lagt en liste op, omkring kravende for at få ikamet  – håber jeg !

Så skete det endelig, jeg har fået godkendt min ansøgning, og nu skal jeg bare vente på at selve kortet kommer med posten, og jeg er overlykkelig. Det har da godt nok taget lang tid, og hvor har jeg stresset meget over det. Men nu er det færdigt, og det hele er i orden.

Vi har de sidste 3 dage, rendt rundt og fået skaffet de sidste papirer, og fået ordnet forsikring og bankkonto. Jeg må sige det har været lidt en overraskelse, med alt den hjælp man har fået.

Man skal have omkring 18.000 lira på en tyrkisk bankkonto, hvis man skal ansøge for et år. Det var penge jeg ikke selv havde, men som vi lånte af familie og venner. Eller det vil sige, Cemils venner og familie. Hvilket jeg er lidt beæret over. Halvdelen blev lånt af Cemils bedsteven, og den anden halvdel lånte vi af Cemils lillebror. Broren har jeg aldrig snakket med, han ved godt hvem jeg er, men har aldrig udvekslet et ord med ham, eller mødt ham. Hvilket jeg syntes er lidt vildt, at han gør så meget for mig, selvom jeg ikke kender ham. Men det er heldigvis bare sådan tyrkere er, man bliver hurtigt anset som familie, og alle er der til at hjælpe en, med hvad som helst! og det elsker jeg ved at bo hernede.

Jeg har fået en del henvendelser omkring hvad det kræver at få ikamet. Derfor skal der nok komme en liste inden for et par dage, her på siden. Men folk er selvfølgelig fortsat velkomne til at skrive hvis der er noget de vil have hjælp med !

Også skal der nok også komme en opdatering, når mit kort kommer! Hvilket meget gerne skulle være inden for de næste 2 uger <3

Så er der skam lidt nyt hehe.

Vi er siden sidste oplæg flyttet i ny lejlighed, en bedre og endda til samme pris. dog ligger den lidt længere væk fra centrum i et område kaldet Kestel. Men det gør ikke rigtig noget, når udsigeten i bussen, de stop længere ser sådan her ud:

Jeg er super glad for vores nye lejlighed, da alle møblerne er HELT nye, og der slet ikke har boet nogen i lejligheden endnu. Også har den alt hvad man kunne tænke sig: Tennis, basket, pool, grill sted, indendørspool, gratis Hamam, poolbord, bordfodbold, bordtennis, fitness, pool bar 24/7, restaurant og ja, bare alt. Så man keder sig aldrig hehe.

Her er meget mere stille, da lejlighedkomplekset ligger uden for centrum og de mange hoteller. man kan derfor komme hjem, og slippe væk fra hele turistlivet inde i byen.

Det sidste billede her, er vores udsigt fra vores balkon, stranden kan også godt ses en smule her fra, men dog ikke på billedet, da solen kommer i vejen 😉

 

Ud over en ny lejlighed, er jeg også ved at være klar til min ikamet/opholdstilladelse samtale inde på visa kontoret her d. 23. og jeg håber virkelig det hele går efter planen. Men der er virkelig mange papir som der skal være styr på. men jeg krydser fingre, og tror nu også det går.

Jeg havde som mange andre ansøger, svært ved at få min samtale her i Alanya, så vi måtte ned på kontoret og finde en løsning. til at starte med var det en meget afvisende mand som sad i skanken, som kun svarede at jeg måtte prøve online eller komme med min ansøgning i printet form, ellers kunne han ikke gøre noget.

Lidt efter gik det dog op for Cemil at han rent faktisk kendte manden som sad i skanken, fra et af hans tidligere job. Manden lagde heller ikke mærke til at det var Cemil, da han havde travlt med 10 andre ansøgere. Men det gik op for dem begge, også stor grinede de ellers. Efterfølgende printede han min ansøgning ud, gav mig en tid i Alanya og gav mig endda kvitteringen for mit ikamet. Det plejer man som regel at få til samtalen, hvor du efterfølgende skal på skattekontoret for at at betale, og tilbage for at vise kvittering. Det slipper vi for, og jeg tror nu også derfor det nok skal gå.

Tit når man kender nogen i systemet, undgår man mange problemer som ellers kan opstå hehe 😉

Endnu videre, har jeg også fået fastfat mit ønske om jul i DK, så jeg regner med en uge i dejlige Danmark omkring d. 22 Dec, hvilket jeg glæder mig sindssygt meget til, da jeg godt nok savner Danmark og min familie/venner. Det bliver dejligt, men også underligt at komme hjem til at det man kender, til fordel for alt her, som man stadig finder ud af. Turen bliver kun for mig, da vi simpelthen ikke kan nå at få skaffet visum til Cemil 🙁 men vi har dog planer om en tur til DK i starten af 2017.

Så er det tid til endnu et opslag 😀

I fredags stod den på lækker brunch med en svensk kvinde som også bor i det samme lejlighedskompleks som os, hun havde sin veninde med og var i hendes lejlighed i en uge, men er desværre allerede idag, smuttet hjem igen. Jeg stod for maden, hvilket jeg selv syntes blev rigtigt godt, det blev lidt en blanding, af noget tyrkisk og amerikansk/dansk. Der var tomater, ost, agurker, salat, amerikanske pandekager og røræg. det var alt det som bare er så lækkert og vi endte med at sidde i 3-4 timer og bare snakkede og hyggede om noget god mad.

Lørdag, igår, blev tilbragt sammen med en dansk veninde som også bor her i Alanya, hun flyttede herned, næsten på samme tid som mig, her i sommers. Hun har også sin ikamet samtale i næste måned og en tyrkisk kæreste. Så vi har en del ting til fælles. Vi fik hygget med en masse billigt slik, og en god tøsefilm, og en god snak på balkonen. Vi havde skrevet sammen en del over facebook, omkring livet hernede og alt det med vores opholdstilladelse så det var virkelig hyggeligt, med lidt tøsetid.

Det var min weekend. Jeg håber jeres har været ligeså hyggelig.

Jeg ved godt der er gået længe mellem mine opslag, men jeg har bare haft en helt del at se til. Omkring de sidste 2 uger har jeg haft familiebesøg, hvilket tager utroligt meget af ens tid. hvilket jo også er super dejligt. jeg har haft min far på besøg, og efterfølgende min mor, hendes mand og deres børn – mine dejlige søskende. Og det var SÅ dejligt at se dem allesammen igen, men også virkelig hårdt at skulle sige farvel. Men jeg ved der ikke går alt for længe, før jeg får dem at se igen. Jeg regner nemlig med at tage et smut til DK omkring jul. hvilket jeg glæder mig super meget med.

Det bliver dejligt at komme hjem til danmark igen. Jeg regner med at have fået min opholdstilladelse til den tid, da min samtale er den 23 november, og regner med at flyve hjem lige inden jul, og være der et par dage efter også. Om det bliver med eller uden Cemil, er stadig ikke sikkert, da det kræver visum for ham at komme til Danmark, og da vi har en del med mit ikamet som også skal løses, ved vi ikke helt hvordan det  kommer til at forholde sig til den tid. Men vi håber da vi begge kan smutte afsted.

Siden sidste opslag er der ikke sket så meget. men lidt er der da. vi har endelig fået købt os et sofabord, som vi indtil videre slet ikke har haft. Her i tyrkiet har de en hel gade med diverse genbrugsbutikker, så det var bare afsted med os. og vupti, 90 lira efter kan vi nu hygge med mad og film.

Noget andet som har betydet meget for mig, er at jeg er blevet nævnt i en anden piges rimelig kendte blog som hedder Danskityrkiet. Hvor jeg er kommet på listen over bloggere her i Alanya. I kan se indlægget og bloggen lige her!  .

Mega dejligt med lidt god omtale ! !

Dagen igår stod på lidt rengøring, afslapning og et spil basketball ude på banen lige ude foran vores lejlighed, genialt! og mega sjovt. jeg tabte dog et væddemål, og skylder nu Cemil massage. I aften tror jeg det bliver en omgang fodbold.